grøn mad - nærvær- på landet

Blomkålsnuggets

Blomkålsnuggets

I weekenden lavede jeg disse lækre blomkålsnuggets, og de er altså kommet for at blive!! De er sindsygt gode, sprøde og fastfood agtige, Filip kan ikke lide blomkål, men han var helt vild med de her!! Så længe de kunne dyppe i ketchup så rød de ned 😉

Vi voksne foretrak en hjemmelavet cremefraiche dressing med purløg, men det er jo smag og behag.

Opskrift på blomkålsnuggets:

ca. 500 g. blomkål

200 g. revet ost

2 æg

2 spsk. Rasp

2 dl. Havregryn

Salt og peber

1 æg til panering

Rasp til panering

Fremgangsmåde:

Vask blomkålshovedet og fjern bladene, skær det i mindre stykker og kom det i en foodprocessor, så blomkålen bliver blendet godt, tilsæt æggene.

Kom blandingen op i en skål og tilsæt revet ost, rasp og havregryn. Rør det godt sammen så det minder om en god frikadelle fars. Tilsæt lidt ekstra rasp og havregryn hvis du vil have “farsen” fastere.

Form små frikadeller med en teske og vend dem først i et sammenpisket æg og derefter i rasp.

Læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i ovnen på 200 grader i ca. 15 min. 

 

Dressing: 

2 dl. cremefraiche

1 spsk. citronsaft

1 tsk. stærk sennep

1 tsk. honning

purløg

salt og peber

Rør det hele sammen og klip den friske purløg direkte ned i skålen og rør rundt. 

 

Rasp:

Hvis du ikke vil købe alm. rasp kan du lave din egen ved at knuse lidt cornflakes og lidt sesamfrø i en morter. Det smager super godt og fungere lige så godt som alm. brød rasp syntes jeg.

 

-Lea

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *